Lytteoplevelse af Tripath digital-forstærker
Den 5-10-2001 var der demonstration af et Tripath evaluerings-kit på 2 gange 500 Watt i Herlev hi-fi klub, dette evaluerings kit var forsynet med en strømforsyning der er noget at det mest voldsomme jeg har set, hvad angår evnen til at oplagre energi, det var med nervøse trækninger og bævende hænder jeg selv satte strøm til, alt gik heldigvis som det skulle, et lille blink i lyset ingen boom i højtaleren. Forstærkeren havde et meget lavt støjniveau, øret skulle helt ind i diskanthøjtaleren for at høre en anelse sus, og der var intet brum, sammenfattet må man sige meget fornemt på disse punkter, en anden sjov ting var at der ingen varme var i kølepladerne da aftenen var forbi, og jeg kan garantere, at der ikke var blevet spillet lavt, så det kan konstateres at de køleplader der var monteret på forstærkeren var meget overdimensioneret, meget mindre kunne have gjort det.
De første CD'er kom på, der blev præsenteret et meget opfront "klart" "analytisk" og tæt på (mellemtone fikseret) og ikke mindst voldsomt og aggressivt lydbillede.
Jeg måtte meget hurtigt skille dette lydbillede i to dele. I basgengivelse, mellemtone og diskant. Bassen og først, den var særdeles god, og jeg vil mene at der skal en meget stor klasse A forstærker med overdimensioneret strømforsyning til at lave noget tilsvarende, her var absolut ingen slinger i valsen, alt kom ud med en kraft og pression, øvre bas (nedre mellemtone)var også særdeles god og kun de bedste traditionelle forstærkere vil kunne præstere noget tilsvarende. Lidt malurt i bægeret er der dog, det virkede som om det var lyde der kom ud, og ikke klangen af et instrument der betjenes af et menneske. Meget at forlange, men dog et mål.
Meget værre var det med mellemtone og diskanten, jeg kom uvilkårligt til at tænke på mine første oplevelser med CD mediet, lyden var simpelthen for firskåren, og med plastik lyd, digitalklang og hvad man nu ellers kan finde på, lyden var ikke rigtig, samt uden nuancering, der var her virkelig tale om lyde der kom ud, og ikke musikinstrumenternes klang samt en fornemmelse af, at det faktisk er mennesker der spiller på CD`erne, stemmerne lød unaturligt "klare", herrestemmerne fik dog fordel af den tidligere nævnte klarhed der var i bassen og nedre mellemtone, i det område er 90% af traditionelle forstærker noget "uldne" i forhold til det der blev opnået med Tripath
Perspektivet virkede faktisk ok, men ikke over gennemsnittet. Steen Duelund kom nu på banen med en joker, et 4 ordens besselfilter der blev monteret på højtalerudgangen, for teknisk interesserede er her vist frekvens afrulning, og fase for det originale filter, plus Steen Duelunds 4 ordens besselfilter komplet sammen med Tripath's originale filter.
Det virkede!. Mange af de ovenstående kritiske bemærkninger, måtte revuderes, der var nu pludselig en rimelig sammenhæng i lyden, og forstærkeren begyndte at klinge mere naturligt, den havde stadigvæk sin suverene bas i behold og nu med flere nuancer, flere udtrykte at forstærkeren nu var blevet lidt for tilbagelænet, denne fortolkning kunne jeg godt følge, men som sagt var Steen Duelunds filter lavet i sidste øjeblik, og jeg er sikker på, at det kun er et spørgsmål om at få justeret dette filter korrekt, og fjernet det originale filter helt, så skal den rigtige balance nok komme.
Hvad skete der elektrisk da dette filter blev koblet på? Ja dette her har jeg lidt viden om, inden forstærkeren blev præsenteret, havde jeg målt den HF støj, Tripathmodulet kastede ud i højtaleren, med et oscilloskop, der var ca. 2-3 volt højfrekvent støj peak to peak, og det skal ingen hemmelighed være, at jeg simpelthen troede at det var løgn, og at der måtte være noget galt, det har senere vist sig at det er der nok ikke, dette niveau er ikke usædvanligt for digitale-forstærkere, med Steen Duelunds filter blev HF støjen reduceret til ca. 30-40 mV, og det var åbenbart særdeles hørbart, og helt afgørende for mig om tommelfingeren skulle op eller ned med hensyn til lyden.
I den forbindelse kan man godt forvente at der sikkert ligger samme mængde HF støj på forsyningens ledninger, som så igen kan blive kastet ud på nettet , og ind i andre apparater, dette er et problem der skal undersøges til bunds og løsninger skal findes, og det kan lade sig gøre. Jeg er spændt på at høre denne forstærker igen efter at disse støjproblemer er fuldstændig løst.
De der har fuldt med i CD udviklingen vil heller ikke være ubekendt med filter-problematikken, og i denne situation er der den fordel at filteret skal laves passivt med spoler og kondensatorer, og ikke aktivt som det er almindeligt i en CD-afspiller, hvor opamp's simulerer spoler. Billigere! Ja, men er det bedre, mine erfaringer siger at et passivt filter er at foretrække med hensyn til lyden. Men nummer et er nok at "ud kompensere det" ved hjælp af modkobling som B&O's ICEpower gør
Det kan her nævnes at det signal som Tripath'en leverer, har mange lighedspunkter med det der kommer ud af en 1 bit konvertere, her kan man ikke lade være at tænke på SACD, hvor dette PWM-signal er lagret på selve CD'en, det må åbne nogle muligheder for en meget kort! Hi-fi kæde, måske er det noget Sony arbejder på ??.
Jeg vil afrunde med at sige følgende: Jeg tror det er muligt at opnå et meget meget højt niveau med disse digitale-forstærkere, et niveau hvor kun de absolut bedste analogeforstærkere kan være med, man skal bekæmpe HF støj, og udskifte en del af de komponenter der sidder på evaluerings-kittet, mange af dem er af en meget tvivlsom audiofil kvalitet, og samtidig for man de fordele digitale-forstærkere giver, høj effektivitet, lille varme udvikling, mindre apparater, besparelse på nogle komponenter (de dyre: køleplader og strømforsyning) i forhold til traditionelle forstærkere, hvis den samme ydelse skal opnås.
For en god ordens skyld bør jeg nævne at Tripath-forstærkeren ikke er fuldt digital, den kræver et analogsignal som indput. En mere direkte vej fra CD'en til højtaleren vil kunne opnås, med fuldt digitale-forstærkere, sådan en har indbygget decodning af det digitale signal fra CD afspilleren. om det er bedre , teoretisk ja, men der er mange tekniske problemer med denne løsning, men det bør være vejen frem.
De næste klubmøder i Herlev hi-fi klub vil vise om Tripath forstærkeren kan komme op på en kvalitet, hvor selv den nok så berømte TACT digital-forstærker må give op, ved dette første møde med Tripath'en observerede jeg, at det ikke var nødvendigt at forlade lokalet efter godt en halv time på grund af lyttetræthed, dette var faktisk tilfældet med TACT forstærkeren, da den var på besøg i klubben. Dengang kunne jeg ikke definere hvad der var galt, jeg var bare så træt, og sjovt nok mødte jeg langt over halvdelen af klubbens medlemmer uden for, de havde det på nøjagtig samme måde.