Som overskriften antyder skal der bruges en PC med lydkort gerne et soundblaster kompatibelt kort. For at komme i gang med at måle skal der bruges følgende måleprogrammer:
Måleprogrammer:LSLAB ver 1. som Downloades her: LSLAB VER1 Skulle man efter at have prøvet dette program være interesseret i den nyeste version, kan den downloades herfra: LSLAB
I den nye demo er der en del begrænsning på måle-nøjagtigheden i forhold til den demo af LSLAB ver 1 som kan downloades fra siden her, lidt for meget efter min smag, prisen for dette program i fuld version er ca. 2500 Kr. inklusiv målebox, og så vidt jeg kan se mangler der ikke noget i dette program, der har med højtaler-måling at gøre, demoen er naturligvis gratis. og der er en god hjælpefil med, som også kan være en god hjælp ved brug af LSLAB version 1.
Da de nævnte programmer er demoversioner, kan de hverken udskrive eller gemme ens arbejde, så hvis dette skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt at benytte en såkaldt "skærmdumper" P.s. Print-screen fungerer ikke, her er mange muligheder, jeg benytter et program der hedder Flash 32, det kan hentes på følgende adresse: Flash 32 skærmdumper
Ens skærmdump kan så videre bearbejdes i eksempelvis paint som er standard i Windows, eller hvis man benytter Flash 32, kan dette program også redigere en smule.
Nødvendige stumper til at binde det hele sammen med, kan købes hos Brinck- elektronik eller en hver anden velassorteret elektronikforretning:
Derudover skal der bruges en udgangsforstærker, her må man undersøge om ens lydkort kan virke som udgangsforstærker, for at lave noget fornuftigt er 2-3 watt udgangseffekt et absolut minimum. Ellers kan jeg anbefale denne lille integrerede IC-forstærker TDA 2040 data-blad i PDF format: Tda2040.pdf brug det layout der er angivet i data-bladet, tilføj et 47K-100K volumenkontrol, og øg e.v.t. indgangs- kondensatoren til 2.2uF, lav en passende strømforsyning, en køleplade er også nødvendig, jeg bruger en der er 5 * 5 * 1 cm, det ser ud til at være nok til dette brug, der vil senere her komme en mere udførlig beskrivelse af konstruktionen. TDA 2040 kan købes hos Brinck-elektronik, hvor der også er mulighed for at købe noget mere færdigt.
Et alternativ til TDA 2040 , er en gammel velfungerende udgangsforstærker som måske bare står hengemt på loftet. PS, husk at udkoble tonekontroller, eller sæt dem i neutral.
Og så til det vigtigste, en mikrofon. MCE-2000 fra panasonic er særdeles velegnet til at måle med, kan bestilles hos Monacor eller i en elektronikforretning for mellem 30 og 50 Kr.
En form for ophængning af mikrofonen er også en nødvendighed, det går ikke at holde den i hånden, en krog i loftet kunne bruges. Et rigtigt mikrofonstativ er naturligvis at foretrække, men ikke en nødvendighed, brug fantasien.
Man er nu klar til at måle frekvensgang , impulsgengivelse, og vandfaldsplot og opstillingen er vist herunder, her er også angivet de tre stykker ledning der skal laves, og som er nødvendige for at få målingen til at virke, som det ses er R angivet mellem 1-3K start med 3K og målspændingen over R er den mellem 1-4 volt er alt ok, ellers må man fedte lidt med værdien R op eller ned til der kommer en passende spænding over R, yderpunkterne 9V og næsten 0V går ikke!:

Kalibrerings-loopkablet består af en spændingsdeler der deler linjesignalet ned til en størrelse som MIC indgangen kan klare, i min opstilling bruger jeg 47K og 2.2K og sætter mit lydkort til et moderat output, dette output kan variere fra lydkort til lydkort, så det er måske klogt at udskifte de 2.2K til 470ohm eller 1K til en start, for ikke at brænde MIC indgangen af, det ses hurtigt, hvis der ikke er nok indput til MIC indgangen, så øges modstanden bare til de 2.2K.
Det er også meget VIGTIGT at kablet vendes korrekt, jeg tror ikke MIC indgangen vil overleve at kalibrerings-kablet vendes forkert.
Frekvensgang's måling:
Det kan gøres både med LSPLAP ver 1 og Justmls. I Justmls er målenøjagtigheden begrænset da forfatteren har været så "venlig" at indlægge ca. 1.5 db's rippel på frekvensgangsmålingen, således at man er nødsaget til at sætte smooting til 1/6 oktav for at få noget der ser rimeligt ud, iøvrigt kan justmls kun måle med MLSS pulser. Så det må anbefales at LSLAB ver 1 bruges til frekvensgangsmåling og Justmls til impedansmåling (Ps. LSPLAP kan ikke måle impedans i demoversionen)
Frekvensgangsmåling med Justmls:
1 Start Justmls
2 Sæt den, til lydkortet hørende mixer, til at optage (record) fra mikrofon
3 Isæt kalibreringsloopkabel, husk korrekt!
4 Tryk testlevel (justmls) juster level på mixeren således at de gule felter i level indikatoren lige akkurat lyser
5 Tryk soundcard cal en frekvensgang skulle så gerne dukke op, lidt ujævn og faldende i top og bund, og med den af forfatteren indlagte rippel.
6 Tryk start, en lige frekvensgang skulle gerne dukke op, der viser at der er korrigeret for unøjagtigheder i systemet, dog vil der stadigvæk være rippel
7 Sæt smootning til 1/6 oktav det skulle gerne udjævne rippelen en del.
8 Afmonter kalibrerings-loopkablet, isæt kablet fra mikrofon, og tilslut effektforstærker og mål, jeg synes de bedste resultater fås ved en afstand på ca. 20cm fra højtaler til mikrofon. Ps. Pas altid på volumen, start i det små og herefter skrues op.
PS Vær opmærksom på at Justmls ikke husker kalibreringen når programmet lukkes , konsekvensen er at hver gang Jusmls startes skal der kalibreres igen, iøvrigt en god vane at tillægge sig når der måles på højtaler.
Som nævnt før, hvis man vil gemme målingen er man nødt til at kopiere skærmbilledet med et "skærmdumper" program eks. flash 32.
Frekvensmåling med LSLAB ver1:
1. Start LSLAB ver1
2. Sæt den, til lydkortet hørende mikser, til at optage (record) fra mikrofon, og monter kalibrerings-loopkablet. Gå til menupunktet Matning/Instalinger, vælg 16 bit 44100KHz mono, vælg mikrofon indgang, tryk kalibrer, programmet checker noget med DMA, og der går en rum tid ,denne kalibrering skal sædvanligvis kun udføres en gang, og der vises en kalibreringsstatus, så man altid er orienteret om der er kalibreret for DMA, når programmet er færdig med dette, trykkes på fanebladet niveauer, niveauet stilles til godkendt med wave knappen, tryk anvend og ok, svar ja til "spørge kassen" tryk linearitet, tryk Mat der måles, og der skulle gerne dukke en frekvenskurve op ,tryk ok, anvend og ok til næste skærmbillede, lav en måling med eks. swep og kontroller at der dukker en lige streg op. Der er nu kalibreret for unøjagtigheder i systemet.
3. Fjern kalibrering-loopkablet, tilslut effektforstærker til linjeout, check niveauet igen ,LSLAB kan måle frekvensgang med swep og pulser med god nøjagtighed, også impuls gengivelse kan måles, og udfra impuls-gengivelsen kan der beregnes et vandfaldsplot. LSLAB husker kalibrering men tjek alligevel ofte. Også her gør det sig gældende at skal resultaterne gemmes må man bruge en "skærmdumper" eks. flash 32. Jeg synes LSLAB er bedre end Justmls til at måle frekvensgang osv. med, ulempen ved LSLAB ver 1 demo er, at det ikke kan måle impedans, her skal Justmls bruges.
PS. For begge programmer gælder, at niveauet på signalet skal være korrekt, og man bør checke det hver gang programmet startes op, resultatet af forhøjet niveau, ses som ekstra rippel på frekvenskurven, det skal også tjekkes at ens lydmixer står til optagelse på den rigtige indgang, i de ovenstående tilfælde skal det være mikrofon. Her under vises et eks. på en måling af en modificeret 5 tommer Beyma mellemtone-enhed, højtaleren er målt uden kabinet, men med baffel, puklen ved 600 Hz forsvinder ved montage af enheden i et lukket kabinet.
Impedans måling med justmls
Ved impedans måling skal linje ind på lydkortet benyttes, de fire modstande inden stikket beskytter lydkortet mod i værste tilfælde afbrænding. Modstandene placeres nok bedst oppe ved jackstikket.
1 start Justmls vælg Z måling på fanebladet, check at der står 12 ohm i boksen, effektforstærkeren skal være tilsluttet, herefter skrues en smule op, men ikke for meget, fjern e.v.t. tilsluttet højtaler.
2 Check niveauet som ved frekvensmåling, indstil på lydmixer eller e.v.t. på effektforstærker, tryk soundcard cal der kommer nogle streger på skærmen uden mening, tilslut højtaler tryk start, kontroller om resultatet er rimeligt, har man eks. en 10 ohm modstand kan man tilslutte den i stedet for højtaleren, Justmls skulle så gerne vise tæt på 10 ohm, der vil nok være en afvigelse på ca. 0.2ohm på grund af modstanden i ledninger og forbindelser. Herunder vises et eks. på en impedansmåling af en modificeret Monacor-enhed SPH 130
Enheden er målt fritstående, man ser her at resonansfrekvensen ligger på 31Hz,og man aner en lille pukkel ved ca. 1400 Hz
Som vi så, kan Justmls bruges til at måle modstande med, programmet kan også bruges til at måle spoler og kondensatorer med rimelig nøjagtighed, herunder vises en spolemåling, hvor højtaleren i impedansmålingen er erstattet af en spole, den spole der er målt på, er fra firmaet Impo, målt til 0.32mH,
Jeg har fundet et passende sted på kurven, og trukket to streger ud til X og Y aksen, og det ses at spolen har en impedans på 20 ohm ved 10KHz, det er nu ganske simpelt at regne værdien på spolen ud, der er en grænse for hvor små og store værdier der kan måles på denne måde ,men de mest almindelige værdier til delefilter kan måles.
L = Målt modstand / (2*PI* frekvens) medfører i dette tilfælde L = 20 / 2*PI*10000 = 0.318mH, ganske godt ramt , (2*PI er tilnærmelsesvis lig 6.28). Samme procedure kan laves med kondensatorer, her er formlen: C = 1/(2*PI * frekvens * målt modstand)Jeg har ikke kunne få dette meget ambitiøse program til at køre stabilt og med sikre resultater, men kan du, så er det absolut bedre, end det jeg foreslår her på siden. Programmet er iøvrigt noget kringlet at betjene, noget moderne noget med projekt og sådan noget, sikkert fint, hvis man kan finde ud af det.
Audio-softwareTysk højtaler-måleprogram billigt ca. 150DM for version 3, version 2. er gratis og kører i dos, version 4. er noget dyrere PS. Den gratis version 2. har jeg ikke kunne få til at køre. En side der er værd at kikke på.
speakerproFint højtaler-simuleringsprogram en smule uoverskueligt
DarksysDarksys bl.a. til beregning, linkwith-transformkredsløb, spoler og en del andre ting, programmet er dos baseret, dansk og faktisk udmærket.