SRPP Fet-Forforstæker
Diagram og print layout for SRPP Fet-forstærker, print layoutet er lavet af et stykke pertinax hulplade uden ører, alle forbindelser er lavet med fladvalset sølvtråd.
Som nævnt i diagrammet bør forsyningsspændingen øges til 18 volt for mindre forvrængning. P1 justeres til ca 8 Volt mellem feterne. eller som angivet på diagrammet til 3.2 Volt på udgangen inden kondensatoren.
Øges forsyningsspændingen til 18V, justeres P1 til ca 10-11 Volt mellem feterne eller ca 5.5 volt på udgangen, R8 øges til 680 ohm,og R5 til ca 110Kohm . Man kan eksperimentere lidt med justering af P1, teoretisk skulle det give mindst forvrængning ,når spændingen mellem feterne er det halve af forsyningsspændingen, justeres der væk fra denne balance, tilføres der mere forvrængning, som kan være at foretrække. Ved 12Volt forsyning er der dog ikke meget man kan justere på, hvis der også skal være plads til et signal på udgangen.
Kontroler forstærkerens justering med jævne mellemrum og efterjuster evt., den vil drive lidt i starten. Justering bør først foretages efter forstærkeren har været tændt i ca ½ til 1 time.
Som det ses af diagrammet har jeg benyttet flere af Steen Duelunds komponenter. Se evt Herlev HiFi klubs Hjemmeside, Herlev HiFi klub for kontakt med Steen Duelund.
En advarsel! Konstruktionen her kræver, at man har noget viden om at opbygge elektronik og god indsigt i hvordan en fet virker for at få konstrutionen til at virke som tilsigtet, jeg vil senere opdatere denne byggebeskrivelse således, at alle der bare kan lodde rimeligt vil kunne være med.
For at dette skal være muligt, er det nødvendigt at lave printplader. Her er et problem, fordi jeg foretrækker sølv som ledemateriale. Begrundelsen for at jeg foretrækker sølv er den forskel i lyden, jeg har observeret på de to materialer.
Jeg oplever at kobber har en lidt "bamset" lyd i øvre bas og nedre mellemtone, som samlet for mig, giver en uhensigtsmæssig betoning i dette område. Dette er sølv fuldstændig befriet for, til gengæld synes nogle at sølv er lidt skarpt i diskanten, men dette er der råd for, enten ved komponent valg, eller som Steen Duelund gør, dyp sølvet i linolie, det fjerner det lidt skarpe der kan være over sølv, og som sidegevinst fås en beskyttelse imod forsvovling osv.
Problemet med at lave sølvprintplade er at få fat i en sølvfolie med tykkelsen 50-100 mu, og en lim til at fastgøre folien på en pertinaxplade med, denne lim skal kunne tåle, at der bliver loddet på printpladen - det vil sige at den skal være stabil ved 200 - 300 grader. Pertinaxplade er til at få fat i, lidt tungere ligger det med sølvfolie, limen kunne være CERATHERM eller SPACE BOND, lime der bruges i forbindelse med brændeovne, og ikke mindst problemet med ætsning , sølv er som bekendt et ædelmetal, så her må nok gang i en fræser eller noget i den stil.
Til sidst vil jeg gerne sige at diagrammet er på ingen måde optimalt, det blev lavet for en sammenligning af rør og transistorer i Herlev hi-fi klub, den rørforstærker der skulle sammenlignes med havde ca. det ovenstående diagram, så sådan blev det, med de modifikationer der måtte til for at for det til at virke, og det står naturligvis den kyndige frit for at bruge diagrammet som inspiration til noget mere optimalt, man skal her være opmærksom på at SRPP koblingen med FET forstærker omkring 100 gange (med rør ECC82 max 10 gange) så en form for dæmpning skal der til, det er her udført med en spændings deler på indgangen R1 og R10, måske meget pasende da FET ikke bryder sig om høje indgangs signaler, derudover er der indført modkobling med R9, i det store og hele noget kluntet
Jeg håber snart at for tid til at give diagrammet en opfriskning. Denne opfriskning vil så blive testet i Herlev hi-fi klub, men dertil skal også nævnes at prototypen af denne forstærker har i den grad slået alt andet med transistorer, bl.a. Herlev hi-fi klubs forforstærker, som må betegnes som særdeles kompetent i sammenligning med hvad der ellers findes på markedet, så hvem ved, måske er det kluntede diagram årsagen til det gode resultat, med dets blanding af moderat modkobling og dæmpning, og dets høje forstærkning på 100 gange i øvrigt helt uhørt i forforstærker sammenhæng, og også gangske overflødigt.
Som bekendt kommer der 2 volt ud af CD afspilleren, rigeligt til at udstyrer en effektforstærker, faktisk forholder det sig sådan i dag at en forforstærker skal dæmpe signalet, og har faktisk kun sin berettigelse som volumen kontrol og indgangsvælger, plus e.v.t. at sikre at de efterfølgende kabler og indgange kan trækkes på en fornuftig måde. dog må man hertil sige at den passive forforstærker har ikke fået den store udbredelse og bliver ikke betegnet som markant bedre end en aktiv forforstærker, mange gange tværtimod, så det hele er nok mere komplekst end som så, måske er det endda sådan at vi laver "lyddesign" med de apparater vi indsætter i vores hi-fi kæde, faktisk bliver jeg mere og mere overbevist om at sådan forholder det sig. Der skal ikke herske tvil om at jeg finder det meget uheldigt hvis det er sådan, men skulle det forholde sig således er det om ikke andet en fordel at være klar over det. Man kan her til tilføje at den perfekte forstærker var jo nok opfundet i dag efter de mange forsøg der er gjort i tidens løb, godt nok hævder mange fabrikanter at de har lavet den perfekte forstærker, men alle disse såkaldte "perfekte forstærkere" lyder alle forskelligt, så man må konstatere at der nok er nogle andre (måske ukendte) og mere komplekse problemstillinger der driller, plus naturligvis smag.
